Planforhold

Værditabserstatning

VE-loven giver mulighed for kompensation af værditab på beboelsesejendom i forbindelse med opsætning af vindmøller og solceller. Bygherre er forpligtet til at betale værditab til ejerne af ejendomme, der skønnes at miste værdi som følge af anlæggets opførelse. Værditabserstatning søges gennem Energistyrelsen, som administrerer ordningen. Styrelsen skal informere om værditabsordningen på et offentligt møde senest fire uger inden udløbet af høringsfasen for miljøkonsekvensrapport og lokalplan. Der nedsættes en vurderingskommission, der fastsætter omfanget af en eventuel erstatning.

Salgsoption

Bygherre har pligt til at tilbyde en salgsoption til beboelsesejendomme inden for en afstand af 4-6 gange vindmøllens totalhøjde, og inden for 200 meter af solcelleanlægget. Pligten gælder dog kun, hvis en taksationsmyndighed vurderer at ejendommens værditab overstiger 1 % af ejendommens værdi. Ejere, der tilbydes salgsoption af bygherre, kan afvente at tage imod købstilbuddet i op til et år efter vindmøllernes og/eller solcellernes opførelse.

VE-bonus

Bygherre forpligtes med revisionen af VE-Loven til at betale en årlig VE-bonus til naboer, der bor inden for en afstand på 8 gange vindmøllens totalhøjde, og inden for 200 meter af solcelleanlægget. Udbetalingen er baseret på anlæggets produktion fra 9,75 kW, men med et samlet loft på 1,5 % af anlæggets kapacitet. Det forventes, at den gennemsnitlige årlige udbetaling pr. husstand for vindmøller vil være ca. 16.000 kr. og for solcellerne ca. 4.500 kr.

Grøn pulje

Bygherre er forpligtet til at indbetale et beløb svarende til 313.000 kr. pr. opført MW Vindmøllekapacitet. Den grønne pulje administreres af Svendborg Kommune og kan anvendes bredt til kommunale tiltag i og omkring lokalområdet. For det ansøgte projekt svarer det til et samlet beløb på Scenarie A og Scenarie B til:

Scenarie A: 3 x V136-4.5MW – 13,5 MW installeret effekt = 4.225.500 kr.

Scenarie B: 2 x V162-6,2/7,2 MW – 12,4-14,4 MW installeret effekt = 3.881.200-4.507.200 kr.

Skyggekast

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark.

Selvom en bolig, jf. nedenstående kort teoretisk set får mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Dette giver dog ikke anledning til problemer, eftersom den eller de vindmøller, som forårsager skyggekastet hos den respektive nabo, vil blive forsynet med en skyggestyring der sikrer, at vindmøllerne vil blive stoppet i perioder med skyggekast på en given beboelse, hvorved sikres, at den reelle skyggepåvirkning ikke kommer til at overstige 10 timer om året i forhold til en given beboelse.

Støjforhold

I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 dB(A) ved 6 og 8 m/s på støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 dB(A) ved 6 og 8 m/s indendørs i nabobeboelserne.

Ligeledes gælder det at støjbidragene fra både kommende og eksisterende vindmøller indregnes, så der beregnes den samlede støjpåvirkning fra vindmøller ved alle nabobeboelser, medmindre afstanden mellem de kommende og eksisterende vindmøller er så stor, at støjbidraget fra de kommende vindmøller er 15 dB(A) lavere end støjbelastningen fra de eksisterende vindmøller hos nabobeboelserne (”15 dB(A) reglen”).

Støjkurver ved en vindhastighed på 6 m/s, 42 dB(A) og 37 dB(A)

Af nedenstående kort fremgår det, at det planlagte vindmølleprojekt overholder støjkravene med god margin ved alle nabobeboelser i det åbne land, det samme billede gør sig gældende ved en vindhastighed på 8 m/s.

Støjkurve Scenarie A med 3 stk. vindmøller på 150 m

Støjkurve Scenarie B med 2 stk. vindmøller på 180 m

Skyggekastkort

Der findes ingen danske regler for hvor store gener fra skyggekast en vindmølle, eller et vindmølleprojekt, må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark.

Dette er illustreret i følgende 2 kort, hvor vindmøllerne ikke påfører nogen beboelsesejendomme mere end 10 timers skyggepåvirkning årligt ved opsættelsen af både 150 meter og 180 meter høje vindmøller.

Skyggekurver v. scenarie A med 3 stk. vindmøller på 150m

Skyggekurver v. scenarie B med 2 stk. vindmøller på 180m

VE-loven